GO-CruiseGO-Cruise
Forgot password?

Krydstogter fra Barcelona

Krydstogter fra Barcelona

Andre populære krydstogter i Middelhavet

Krydstogter fra Barcelona

Tapas, sol, storby, strand, shopping og Messi det er blot et lille udpluk af hvad den catalanske hovedstad Barcelona har at byde på.
Mange krydstogter i Middelhavet starter i eller kommer forbi denne livlige metropol, hvor du også bør unde dig selv at se et par af den berømte arkitekt Gaudis vidundere som boligkomplekset La Pedrera eller Parc Güell, begge med på UNESCOs verdensarvsliste. Gaudis nok mest berømte værk, La Sagrada Familia (den ufuldendte kirke) er et kunststykke i catalansk modernisme og med de mange farverige og høje spir, er bygningen let at spotte fra et andet af byens seværdige steder, nemlig Montjúic bjerget, hvor de Olympiske Lege i 1992 blev afholdt.
Herfra har man også en fantastisk udsigt over havnen og de mange krydstogtskibe – og for en endnu bedre og panoramisk udsigt, så tag svævebanen, som går hele vejen ned til havnen.

Starter dit krydstogt fra Barcelona, så vil vi klart anbefale, at tage et par dage her før eller efter cruiset og nyde byens utallige seværdigheder, den lækre lokale mad og drikke og nyde den livlige stemning byen konstant summer af.

Barcelona har som en af de få hovedstæder også en lækker strand, så har du mere brug for at slappe af eller vil du arbejde på din solbrændthed, mens de andre i dit rejseselskab shopper, så kan du også gøre det.

Et andet godt råd er, at sætte sig på en af de mange hyggelige cafeer og bare se og opleve byens liv. Her er så mange muligheder, at der er noget for alle og enhver.

Krydstogter fra Barcelona om vinteren

Krydstogter fra Barcelona er både populært om sommeren, men også om vinteren. Tager du et krydstogt fra Barcelona om vinteren, kan man opleve Middelhavet om vinteren, hvor køerne til byens mange seværdigheder er kortere end om sommeren. Om vinteren er det også muligt at tage krydstogter fra Barcelona til de Kanariske øer. Her lokker den korte rejsetid fra vores kolde nord, ned til Barcelona og vi har hver vinter krydstogter som starter fra Barcelona, for så at sejle videre til Marokko, Madeira og de Kanariske øer.

Krydstogter fra Barcelona – nem logistik

Når man har valgt et krydstogt som starter fra Barcelona, så ligger Barcelonas lufthavn El Prat med forkortelsen BCN, kun 18 km fra krydstogthavnen i Barcelona. Har du valgt et par dage på hotel inden krydstogtet, så er det nemmeste at tage en taxi ind til byen og skal du direkte fra lufthavnen til krydstogthavnen, ja så koster en taxi ca. 35 Euro og det tager kun ca. 30 min fra lufthavnen. Fra lufthavnen og ind til Barcelona, koster taxi ca. 25 Euro og tager kun 25 min.

Krydstogter fra Barcelona – bagageopbevaring

Mange udnytter tiden, hvis man enten inden krydstogtet eller på hjemrejsedagen hvor krydstogtet er slut, har tid til overs, så er det en gylden mulighed at opleve Barcelona. At sidde på en fortovscafë og nyde et godt glas vin og lidt tapas i solen, kan virkelig anbefales, men hvad med bagagen?

Dette bagageopbevaringssted ligger centralt, lige ved siden af Placa de Catalunya. Det er ligeledes mulig at bestille sit bagageskab online direkte via linket og betalingen er også direkte til firmaet.

Link til bagageopbevaring: BAGAGEOPBEVARING BARCELONA

Booking og betaling kan kun foregå direkte til firmaet og er ikke noget som GO-Cruise kan hjælpe med.